Terms & Agreement

Handelsbetingelser

Denne hjemmeside er ejet og drevet af:

Apollo Fyrværkeri ApS
Bjerringbrovej 101
2610 Rødovre
CVR.: 21829072

Disse handelsbetingelser er gældende i forbindelse med køb på nytaarskrudt2go.dk, drive-in-krudt.dk samt byensbedstebatterier.dk – herefter benævnt ”Webshops”. Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål til, hvordan du handler på ”Webshops”. Finder du ikke svaret, er du velkommen til at skrive til os på driveinkrudt@gmail.com. Vi bestræber os på at svare indenfor 24 timer.

 

SALGSVILKÅR

 

For at købe fyrværkeri i ”Webshops”, skal du opfylde de særlige lovkrav, der er om alder:

  • Du skal være min. 18 år, for at købe fyrværkeri og småfyrværkeri.
  • Du skal være min. 15 år, for at købe småfyrværkeri (bordbomber, knaldperler, hundepropper o.lign.)
  • Er du under 15 år kan du hverken købe fyrværkeri eller småfyrværkeri.

Derfor kan du forvente, at vi beder om at se gyldig billedlegitimation, når du afhenter din bestilling.

Ved bestilling af fyrværkeri i ”Webshops” accepterer du disse handelsbetingelser. Du kan altid finde de gældende betingelser på ”Webshops” hjemmesiderne. Derudover henvises til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

Betaling
På ”Webshops” modtager vi betaling med VISA/Dankort, MasterCard, Maestro, VISA, Visa Electron, MobilePay og ViaBill. Alle beløb er oplyst i danske kroner og er inkl. moms. Der opkræves ikke kortgebyrer.

Pengene reserveres på din konto i forbindelse med, at ordren afgives på ”Webshops”. Vi trækker først pengene på din konto, når du har afhentet dine varer.

”Webshops” forbeholder sig retten til at begrænse antal købte enheder pr. kunde. Den ordrebekræftelse, som automatisk sendes efter din bestilling, er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke en accept på, at handlen gennemføres. I de tilfælde, hvor ordremængden ikke accepteres, vil kunden blive kontaktet hurtigst muligt.

”Webshops” benytter Pensopay til håndtering af online køb. Derfor opbevarer vi ikke selv informationer om betalingsmidler, som f.eks. kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende.

Afhentning.

For alle bestillinger, som foretages på ”Webshops” gælder det, at de skal afhentes i vores fysiske drive-in udlevering, som du finder på:

Gunderødvej 14

2970 Hørsholm

Der er ikke ekspeditionsomkostninger forbundet med afhentning af din bestilling.

Da man ifølge dansk lovgivning vedrørende håndtering af fyrværkeri ikke må pakke varer (udover i originalemballage), pakker vi først varerne når du ankommer ved vores drive-in. Du kan derfor opleve en kort ventetid.

Du har max. 5 dage til at afhente din bestilling, som er afgivet på ”Webshops” og det er kun muligt at afhente bestillingen indenfor butikkens åbningstid. Det er ikke muligt at hente bestillinger efter 31. december 2020 kl. 12.00.

Hvis ordren ikke bliver afhentet indenfor de nævnte 5 dage, forbeholder Apollo Fyrværkeri sig retten til at annullere din bestilling.

Levering

Køber du for mere end 2.000 kr., tilbydes gratis levering til kantsten i et ønsket tidsrum. Såfremt du ønsker levering til en etageejendom skal du hente dine varer ved kantstenen. Vi bærer ikke op.

Vi kontakter dig telefonisk ca. 15 minutter inden levering. Såfremt du ikke er til stede på aftalt afleveringstidspunkt, eller ved annullering af ordren på eller senere end ekspeditionstidspunktet, forbeholder vi os retten til at opkræve 400 kr. for forgæves levering.

Det er ikke muligt at afvise din bestilling ved levering.

Det er et ufravigeligt krav, at du – eller en person over 18 år fra din husstand – er til stede på den oplyste adresse på aftalte dato og tidspunkt, da overdragelse ellers ikke kan finde sted.

Der tages forbehold for ufremkommeligt vejr, bilnedbrud o.lign.

Leveringstid

Din ordre leveres på den ønskede modtagelsesdag efter kl. 17.00. Såfremt vi bliver forhindret i at levere til ønskede tidspunkt, vil du blive kontaktet telefonisk med henblik på aftale om nyt leveringstidspunkt. Dette vil være uden yderligere omkostninger for dig.

Modtagelse af ordre

Når du modtager din ordre, skal du omgående kontrollere leveringen for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekter, skal du på kvitteringen notere, at du modtager pakken med forbehold for eventuelle skader på indholdet. Alle transportskader skal straks meddeles forretningen på e-mail info@drive-in-krudt@gmail.com – senest indenfor 24 timer. I mailen bedes du vedhæfte fotos samt beskrivelse af skaden og dens omfang.

Fortrydelse og reklamation

Du har mulighed for at fortryde dit køb. Dette skal ske skriftligt til driveinkrudt@gmail.dk inden afhentningstidspunktets udløb. Har du afhentet dine varer, men fortryder købet, kan du returnere varerne til samme sted, som du afhentede dem – dog senest den 30. december 2020 kl. 12.00. Ønsker du at returnere varer skal disse være i original og intakt ubrudt emballage. Varerne må ikke være taget i brug. Du skal som kunde selv afholde omkostninger i forbindelse med returnering af varen.

Såfremt du ønsker at returnere en vare, som er beskadiget eller brugt, forbeholder vi os retten til at afvise returneringen.

Der ydes 2 års reklamationsret fra varens modtagelse. Dog skal du reklamere inden rimelig tid, efter du har modtaget din vare. Vælger du at reklamere via ”Webshops”, bedes du oplyse ordrenummer, produkttype samt en kort beskrivelse af det, som du reklamerer over. Du vil herefter blive kontaktet vedrørende det videre forløb.

Personoplysninger og Cookies

De personlige oplysninger, som du afgiver i forbindelse med køb på ”Webshops”, behandles af Apollo Fyrværkeri i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi gemmer udelukkende de oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre din bestilling (herunder e-mail og varedata, som vedrører dig), og disse data behandles strengt fortroligt og videregives på intet tidspunkt til tredjepart.

Når du bruger ”Webshops” indsamles der oplysninger om dig. Enten ved hjælp af cookies eller ved at du selv afgiver oplysninger. Her kan du læse om de informationer der indsamles, hvad de bruges til, hvem der bruger dem, og hvem du skal kontakte hvis du har spørgsmål omkring ovenstående.

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille fil, der lagres i din webbrowser. Cookies benyttes af langt de fleste websites og er eksempelvis med til at få et website til at fungerer ved, at huske informationer om brugernes præferencer.

Cookies bruges for at give dig en bedre service. Nogle cookies er udelukkende nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, mens andre bruges til at forbedre ydelsen og din brugeroplevelse. Andre cookies bruges til analyse. Vi sørger altid for at, du er blevet informeret om vores hjemmesides brug af cookies.

Informationerne fra cookies er anonymiserede. Derfor kan en cookie ikke se navnet på den der benytter computeren eller hvor brugeren bor. Den kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Det juridiske grundlag for at sætte cookies kan findes på erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Dine oplysninger slettes, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af nævnte formål. Oplysningerne kan blive behandlet og opbevaret længere i anonymiseret form.

Apollo Fyrværkeri

Denne sider er opdateret: 27.12.2022

0
Der er ingen produkter i kurven